RHODODENDRON/SURBUNDSPLANTER.
Et surbundsbed er et bed med planter, der trives bedst i jord/sphagnum med lav ph-værdi (under 6,5).
Det er ikke kun rhododendron, men også en masse andre planter og stauder der er velegnede til surbundsbedet.
Vi har altid et stort udvalg i rhododendron, men også skimmia, pieris (lavendellyng), astilbe og lyng er gode tilhørsplanter til surbundsbedet.
RHODODENDRON.
Rhododendron skal gødes 3 gange om året - 1. gang: tidligt forår, 2. gang: lige efter blomstring og 3.gang i september. Den sidste gang er særlig vigtig for at opnå den flotteste blomstring året efter.
Brug rigelig af rhododendron-sphagnum til hver plante - mindst 100-150 ltr. pr. rhododendron.
LYNG.
Alle vores lyng er fra Gl.Sunds Planteskole - det betyder, at de er dansk produceret, specielt velegnet til det danske klima, og at de fra producentens side har fået gødning med i 'madkassen'.
Husk også at efterårslyng skal klippes ned hver forår og forårslyng lige efter blomstring, for at opnå det bedste resultat.